MASKINCENTRUM GRINDSTED SØGER
Vi søger en reservedelssælger til landbrugsmaskiner
Kan du lide at have med kunder at gøre, sælge reservedele og samtidig holde styr på varer og systemer i hverdagen? Så kan det være dig, vi leder efter til vores reservedelsafdeling i Grindsted.
Jobindhold
Som reservedelssælger hos Maskincentrum Grindsted bliver du en vigtig del af den daglige drift og kundebetjening. Du får en alsidig rolle med ansvar for både salg, lager og administration. Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Betjening og rådgivning af kunder – både i butikken og telefonisk
Salg og ekspedition af reservedele
Indkøb samt håndtering og optimering af reservedelslageret
Varemodtagelse, lagerstyring og ordreopfølgning
Daglig drift og orden i butikken
Administrative opgaver, herunder bogføring og håndtering i Navision
Vores hovedområder er reservedele til landbrugsmaskiner fra Case IH, JCB, Krone og Amazone.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring fra lager-, auto-, lastvogns- eller landbrugsbranchen
Er serviceminded og har en naturlig interesse for salg og kundekontakt
Arbejder struktureret og har styr på både varer og detaljer
Trives med ansvar og kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med kolleger
Har flair for IT og administrative systemer – kendskab til Navision er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
En alsidig stilling med ansvar og variation i hverdagen
En arbejdsplads med gode kolleger og en uformel, jordnær omgangstone
Mulighed for faglig udvikling inden for reservedele og landbrugsmaskiner
Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Carsten Carøe Sørensen på telefon 40 68 44 20 eller mail ccs@sogl.dk.
Send gerne et par ord om dig selv – eventuelt sammen med ansøgning og CV – til ccs@sogl.dk snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.